TIMOCOM på transport logistic messen 2019 i München
TIMOCOM Markedspladsen præsenterer nye highlights
Erkrath, Tyskland, 08.05.2019 – Fra d. 4. til d. 7. juni mødes hele logistikbranchen til transport logistic 2019 messen i München. TIMOCOM er selvfølgelig også på plads i messehallen, denne gang under overskriften "One system. One network. One future.". I hal A5 på stand 317/418 kan de besøgende på verdens førende logistikmesse opleve den nye systemstartside, de nyeste Smart App-funktioner samt en tovejs-grænseflade for transportordrer.
"One network. One network. One future."
transport logistic messen danner rammen om en verdenspremiere. TIMOCOM giver bl.a. de besøgende på messen et eksklusivt kig på sin helt nye systemstartside. Den nye startside lader de over 130.000 brugere anvende alle nødvendige Smart Apps i systemet i forbindelse med afviklingen af en transportordre på intuitiv og nøje struktureret vis.
TIMOCOM har desuden udvidet Smart App'en til transportforespørgsler med en ny funktion, der lader ordregiveren definere modtagerkreds grupperinger. Transportforespørgslen sendes så automatisk til de definerede modtagergrupper ad flere omgange, startende med den mindste modtagergruppe (foretrukne serviceydere) for til sidst at blive sendt til den største modtagergruppe (alle serviceydere i systemet). Dette sparer tid og gør det muligt at afvikle de daglige processer betydeligt hurtigere end før.
Digitaliseringen og den europæiske logistik har flere fællestræk: Grænseflader hører til de vigtigste teknologiske redskaber. Derfor samarbejder TIMOCOM med kendte partnere som Cargoclix og Krone Telematics om at effektivisere logistikprocesserne på tværs af hele Europa ved hjælp af Smart APIs sporing og fragtbørser. Både grænseflade-partnerne og kunderne nyder godt af denne udvikling, idet de f.eks. anvender GPS-dataene eller aktivt foreslår fragttilbud.
Dette års messehighlights omfatter desuden tovejs-grænsefladen Smart API Transportordrer, som gør det muligt for ordregiveren af nå ud til mere end 43.000 potentielle forretningspartnere. Og det endda via den sædvanlige brugerflade i virksomhedens egen logistiksoftware, som til dette formål forbindes med markedspladsen. TIMOCOM har allerede kunne overbevise fem grænseflade-partnere om de mange fordele ved dette koncept, nemlig Doll + Leiber, Lavid Software, Transdata, C-Informationssysteme og Logistiqo, og disse er netop ved at blive integreret i softwareløsningen.
IT-virksomheden fra Erkrath ved Düsseldorf bekendtgjorde faktisk først sin nye strategiske retning på messen for nyttekøretøjer 2018 (IAA) i september sidste år, så der har været fart på udviklingen.
Nu starter den næste spændende fase, der byder på mange nye muligheder inden for markedspladsen. "I år er vi især spændt på transport logistic messen i München. Vi er overbevist om, at vi med vores nyudviklinger inden for apps og grænseflader har taget et vigtigt skridt henimod Augmented Logistics", fortæller Gunnar Burek, Company Spokesman hos TIMOCOM.