06.03.2015

TimoCom på besøg hos verdens lykkeligste folk

Fragtbørsen er udstiller på Transport 2015 i Herning

(2)

Erkrath, 06.03.2015 – Det er et godt stykke tid siden TimoCom sidst var at træffe på en dansk messe. Men det ændrer sig i år, for virksomheden med hovesæde i Erkrath er tilbage som udstiller på Transport 2015 i Herning efter 8 år.  Messegæsterne finder den europæiske markedsleder blandt fragtbørserne fra den 19.-22. marts 2015 i hal J på stand 7210.

Man siger: Danskerne er det lykkeligste folk i verden. Det virker til at være sandt, når man ser Maria Toft Madsen og Casper Simonsen, som ser helt lyksalige ud. Og det er der god grund til: De to glæder sig nemlig over at være med på Transport 2015 i Herning som udstiller. "Vi glæder os til at hilse personligt på alle dem, som vi ellers kun kender fra telefonen. Og glæder os til at møde nye ansigter og få nogle gode samtaler. For mig er denne messe noget ganske særligt, og jeg er stolt af at kunne præsentere TimoCom her - Herning er nemlig min hjemby", fortæller Maria Toft Madsen.

To gange prisvinder
Et highlight, som IT-virksomheden tager med sig til Danmark, er frem for alt TC eMap® - den første trackingløsning, som er forbundet med en TimoCom platform og som efter kun et halvt år på markedet snuppede to priser. Med denne innovation vises alle gængse og forskellige telematikudbydere - pt. 120 integreret - på én platform.  Det besværlige skifte frem og tilbage mellem forskellige flådestyringsprogrammer samt langtrukne telefonsamtaler bliver dermed overflødige. Kunder, som er interesserede i denne løsning, men som endnu ikke har det nødvendige udstyr, kan på messen et par stande længere væk få rådgivning af telematikudbyderen TomTom. TimoCom har selvfølgelig også de to andre produkter med i posen: Den markedsførende fragtbørs TC Truck&Cargo® og licitationsplatformen TC eBid® er også i fokus, så messegæster kan danne sig et indtryk af disse produkter på IT-virksomhedens stand: "Alle interesserede er velkomne til at komme forbi og kan på vores stand se vores programmer live og i ro og mag. Over en hyggelig kop kaffe rådgiver vi gerne omkring det rigtige håndelag som vores programmer kræver", siger Casper Simonsen.

 

Det er svært, at gøre verdens lykkeligste folk mere lykkelige, men med sine effektive produkter ønsker TimoCom fragtbørsen i hvert fald at skænke danskerne i transportbranchen mere tid i det daglige arbejde, så de kan forblive det lykkeligste folk i verden.

Download pressemeddelelse
Til toppen