16.09.2020

Hvordan forholder jeg mig ved manglende betaling? Dine rettigheder og pligter ved manglende betaling kort fortalt.

Dine rettigheder og pligter ved manglende betaling kort fortalt.

En regnskabsmedarbejder overfører udestående betalinger.

Ordren er leveret og regningen for længst udskrevet og sendt. Betalingen lader dog vente på sig og kunden er tavs?

Med henblik på at gøre processen omkring handelstransaktioner mere smidig, indførte EU i 2011 et direktiv om forsinkede betalinger. Direktivet gælder alle EU-lande og foreskriver processen ved forsinkede betalinger.

Her kan du læse om dine muligheder ved manglende betaling, hvornår du bør sætte et inkassofirma på sagen og hvad inkassogebyrerne beløber sig på.

Hvem betaler udgifterne? Hvem betaler inkassogebyrerne? Hvem betaler inkassofirmaet? Hvordan bestiller man inkasso? Hvor højt er Inkassogebyret? Inkasso hvordan fungerer det? Inkasso hvad skal jeg betale?

I EU-retssystemet fungerer retningslinjerne i de forskellige direktiver på den måde, at medlemslandene er forpligtet til at implementere dem i deres nationale lovgivning. Derfor gælder: Forskrifterne fra EU påvirker lovgivningen i Danmark, Italien, Spanien osv., idet de nationale love skal opdateres eller ændres i henhold til EU's direktiver. Dermed sikres det, at alle borgerne i EU er omfattet af samme retsgrundlag.

Retningslinjerne i direktivet 2011/7/EU definerer klare rettigheder og pligter ved manglende betaling og gælder i samtlige medlemslande. Dette er særligt vigtigt for en international branche som logistikken. Fælles retningslinjer gør mange af hverdagens arbejdsprocesser nemmere for både ordregiver og ordretager.

 

For kreditorer og skyldnere betyder dette følgende:

Med mindre andet er angivet i kontrakten, skal alle fordringer betales med det samme. Betalingen skal gennemføres inden for betalingsfristen. Efter 30 dage gælder betalingen som forsinket.

Tidligere anvendte man ofte længere betalingsfrister inden for transport- og logikstikbranchen. I dag er betalingsfrister på over 60 dage kun tilladt i undtagelsestilfælde og skal altid angives specifikt i kontrakten.

Kreditor kan forlange, at skyldner skal dække udgifterne til inddrivelse af gælden. Her kan der være tale om udgifter til betalingspåmindelser, advokat eller inkassoservice. For dig som kreditor betyder dette, at du kan lade dine inkassoudgifter dækkes af skyldner. Andre udgifter som kreditor kan få dækket gælder desuden administrationsudgifter og interne udgifter. Der kan ligeledes opkræves et standardbeløb på 40 EUR fra skyldner. Opkræver man standardbeløbet på 40 EUR, skal alle udgifter (påmindelse/ inkasso/ advokat) dog modregnes dette.

Kreditor kan desuden opkræve morarenter for den forsinkede betaling.

I henhold til EU's retningslinjer ligger morarenter på ni procent over basisrentesatsen. Udover det oprindelige fakturabeløb kommer skyldneren altså til at betale yderligere renter ved forsinket betaling. Dette gælder ved forretninger mellem to virksomheder. Er fakturaen derimod sendt til en privatperson, gælder denne regel dog ikke.

 

Ovenstående rettigheder er kun gyldige, hvis følgende punkter er opfyldt:

Disse regler gælder for varekøb og serviceydelser. Hvis der opstår udgifter, som ikke er angivet i kontrakten, er disse ikke omfattet af dette EU-direktiv. Hvis der f.eks. opstår transportskader undervejs, er disse ikke en del af den aftalte transportservice og hører dermed ikke ind under dette direktiv.

Lad os tage et konkret eksempel: En lastbilchauffør misser læsserampen og kommer derved til at beskadige bygningen. Modtageren af varerne kræver bygningsskaderne udbedret og sender en faktura. Lastbilchaufføren har en anderledes opfattelse af forløbet og nægter at betale fakturaen. I dette eksempel fremstår

lastbilchaufføren som skyldneren. Der opstår en twist mellem de to parter. Kreditoren holder på sin ret og hyrer et inkassofirma.  I dette tilfælde kan kreditoren ikke pålægge skyldneren at betale inkassoudgifterne, fordi skaden jo ikke er en del af den aftalte transportservice.

Et andet eksempel: Bogholderafdelingen har lavet en regnskabsfejl og er kommet til at betale samme faktura to gange. Kreditoren kræver den dobbelt indbetaling tilbageoverført. Dette sker ikke. Kreditoren engagerer nu et inkassofirma til at inddrive den dobbelte betaling. Heller ikke i dette tilfælde kan skyldneren pålægges at betale inkassoudgifterne, idet de ikke vedrører den oprindelige serviceydelse. 

Den aftalte betalingsdato er ikke overskredet. Betalingsfristen skal være overskredet og du skal kunne bevise, at du ikke har modtaget nogen betaling inden for den fastsatte frist på 30 kalenderdage. Først herefter kan yderligere tiltag indledes, f.eks. overdragelse af sagen til et inkassofirma.

En rykker eller lignende betalingspåmindelser er ikke længere påkrævet, men er bestemt et fornuftigt tiltag. Hvis fakturaen ikke er blevet betalt inden for fristen på 30 dage, behøver kreditoren ikke længere at sende kunden en betalingspåmindelse. Kreditoren kan overgive sagen til en advokat eller et inkassofirma direkte. Skyldneren skal være hjemmehørende inden for EU. Selvom den skyldige virksomhed ikke har hjemme i EU, kan man selvfølgelig sagtens engagere et inkassofirma alligevel. Man har bare ikke ret til at få inkassoudgifterne dækket af skyldneren.

EU-direktivet giver et præcist overblik og forklarer, hvordan man må, kan og bør forholde sig ved manglende betalinger. Reglerne er lavet, idet "øget gennemsigtighed med hensyn til betalingsadfærd kan afskrække fra for sen betaling"som det hedder i lovteksten. Det nok vigtigste aspekt i dette direktiv må være det faktum, at kreditoren nu har krav på dækning af sine udgifter i forbindelse med forsinket betaling – og det uden om retten. Et andet vigtigt punkt omfatter den øvre grænse på 60 dage som absolut længste betalingsfrist. Dette direktiv har kort sagt til formål at sikre hurtigere betaling af udestående regninger.

Opstår der alligevel problemer, kan du indhente professionel hjælp. TIMOCOMs inkassoservice varetager f.eks. gerne kontakten med dårlige betalere, og optræder ved behov som neutral formidler mellem de stridende parter. TIMOCOMs juridiske ekspert Alexander Oebel udtaler i den forbindelse: "I størstedelen af tilfældene skyldes stridighederne kommunikationsproblemer, der fører til misforståelser mellem parterne." En neutral instans kan mægle mellem parterne og få uoverensstemmelsen løst, så de to forretningspartnere kan fortsætte deres samarbejde efterfølgende. 

Få mere info

Download pressemeddelelse
Til toppen