26.03.2014

Ray Moran International Transport Limited bruger fragtbørs til effektive transportforretninger i hele Europa

TimoCom muliggør den optimale udnyttelse af ledig kapacitet

(1)

Düsseldorf, 26.03.2014. Tid er penge. Det er også den irske virksomhed Ray Moran International Transport Limited klar over, som med sin vognpark bestående af 40 sættevogne tilbyder transporter mellem Irland og det europæiske fastland. Virksomheden har erkendt vigtigheden i at udføre transportforretninger yderst fleksibelt, hurtigt og professionelt. For at få lastbilerne optimalt udnyttet, gør medarbejderne dagligt brug af Europas førende fragtbørs TC Truck&Cargo®.

Fordele ved onlineplatformen

Ray Moran International Transport Limited blev grundlagt i 1997 og står blandt andet for transporten af lægemidler, computertilbehør, maskinanlæg samt samlegods og farligt gods. Transportvirksomheden har sit hjemsted i Wexford nær Rosslare Europort og gør det dermed muligt at få fragtet gods direkte til Dublin samt til den sydlige og vestlige del af Irland. Der køres også regelmæssigt til Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Schweiz, Belgien og Nederlandene samt til resten af det europæiske fastland. "Alt dette ville ikke kunne lade sig gøre med samme effektivitet uden TimoCom", siger Managing Director Ray Moran. "For ved hjælp af platformen kan vi finde ca. 300 hel- eller dellæs om året og dermed få udnyttet vores transporter fuldt ud. Omvendt fungerer det selvfølgelig også ved, at vi tilbyder vores ledige køretøjskapaciteter i børsen. På den måde undgår vi dyre og miljøskadelige tomkørsler." Og ireren kan benævne en yderligere fordel: "Via det store udbud har man desuden et godt forhandlingsgrundlag, når transportdetaljerne skal aftales med den pågældende forretningspartner. Dermed sørger programmet i enhver henseende for mere lønsomhed."

 

Kvalitet, service og sikkerhed overbeviser

Med sin pålidelige service og de høje kvalitetskrav overbeviser TimoCom p.t. over 100.000 brugere. Også for Ray Moran International Transport Limited udgør pålidelighed og branchekendskab nøglen til virksomhedens succes. Uanset om transporten sker med virksomhedens egen vognpark eller via seriøse underleverandører fra regionen, så garanterer det erfarne team altid godsets sikre og rettidige transport fra A til B. Transportvirksomheden støttes heri af TimoCom, som TimoComs Chief Representative Marcel Frings forklarer: "Vi satser på sikkerheden, uanset om det handler om kontrollen af tjenesteudbydere eller adgangen til software. På den måde skaber vi en god basis for vores kunder, for at de selv lynhurtigt kan finde passende og seriøse partnere." For at kunne tilbyde de skræddersyede løsninger succesfuldt i 44 lande videreudvikles produkter og tjenesteydelser hos IT-virksomheden hele tiden. Moran roser denne service-tanke og de høje sikkerhedsstandarder: "Med TimoCom er vi altid opdateret og sikret hele vejen rundt."

Download pressemeddelelse
Til toppen