07.10.2013

I begivenhedernes centrum: TimoCom kører syv nye elever i stilling

IT-virksomheden lægger vægt på frihed under ansvar

(5)

Düsseldorf, 07/10-2013 – Det hele er et spørgsmål om holdning. Og det er selvfølgelig ikke bare IT-virksomheden i Düsseldorf, der ser sådan på det – det gør de syv nye elever også. Ud over talent, et godt hoved og flid medbringer de nye elever frem for alt én ting: præcise idéer om deres fremtidige arbejdsplads. 

Vejen til et godt, fast job

Siden begyndelsen af september er der frisk vind hos TimoCom. Syv elever har taget hul på deres karriere i Europas førende udbyder af fragtbørser. Inden for hvert deres område skal de bidrage til, at IT-virksomhedens onlineværktøjer til transportbranchen bliver ved med at være de bedste i branchen. Til gengæld har TimoCom papir på at være en attraktiv arbejdsgiver. Virksomheden er således blevet hædret med det tyske arbejdsministeriums certifikat for karriereudvikling (Zertifikat für Nachwuchsförderung) som bevis for, at virksomheden holder, hvad de lover, og det er eleverne rigtig glade for.

 

Grundig oplæring i branchens førende virksomhed

Unge, der forlader skolen nu om dage, foretrækker arbejdsgivere, der tilbyder uddannelse af kvalitet. For Sanja Golubovic, kommende kontorassistent med speciale i marketingkommunikation, var det gode arbejdsklima på prøvearbejdsdagen afgørende: "Jeg fik en virkelig varm modtagelse af de fastansatte medarbejdere og oplevede med det samme at være respekteret," mindes den 18-årige student fra Krefeld. Ligesom de øvrige elever har hun en forventning om at få lov til at arbejde under eget ansvar og blive klædt grundigt på til det efterfølgende erhvervsliv. "Vi vil meget gerne tage elever ind – de er simpelthen virksomhedens hovedpulsåre. Vi har en målsætning om at kunne tilbyde fastansættelse efter uddannelsen med reelle karrieremuligheder og et væld af videreuddannelsesmuligheder," fortæller Christiane Beulen fra personaleafdelingen. Før det hele går i gang, skal Sanja dog have realiseret en anden drøm: "En ferie i Canada, det har jeg virkelig set frem til i lang tid."

20-årige Marcel Norres ville også gerne tage sin uddannelse til datamatiker med speciale i softwareudvikling i en moderne, mellemstor virksomhed. "Jeg synes, det er spændende at være en del af en international arbejdsgruppe samt kunne bidrage med min kreativitet. Når blot arbejdet er afvekslende, skal det nok blive sjovt," mener hobby-bodybuilderen. Emner som miljø og samfundsengagement betyder også noget for studenten. "Alle skal yde deres bidrag, og TimoCom virker meget engageret med spændende projekter."

 

Godt i gang med TimoCom

Siden softwareproducenten blev stiftet i 1997, er den vokset fra fire til 400 medarbejdere fra mere end 30 forskellige lande. Alene i 2013 blev der ansat 55 nye medarbejdere. I 2014 bliver der igen brug for engagerede elever, der har lyst til at arbejde med events, personaleledelse, intern kommunikation, marketingkommunikation, dialogmarkedsføring, datamatik og mediedesign.

Download pressemeddelelse
Til toppen