Det seneste emne: Det europæiske retursystem til paller
Grundprincippet bag det europæiske retursystem til paller og systemets brugervenlighed i praksis
Erkrath, Tyskland, 11.11.2016 – europallerne nyder for øjeblikket stor popularitet. Dog frem for alt som trendy boligindretning i form af borde, bænke eller reoler i det for tiden så moderne industrielle look. Inden for træpallernes primære anvendelsesområde er det nemlig så som så med populariteten. Vognmændene ser i stedet ofte pallerne som et irritationsmoment. Men hvorfor har pallerne sådan et dårligt ry?
Ifølge en aktuel undersøgelse af genbrugsemballage foretaget af tyske EKUPAC GmbH, er anvendelsen af genbrugsemballage til varetransport inden for Europa steget fra 280 millioner til hele 550 millioner styk inden for de seneste 15 år. Dermed er genbrugsemballage for længst blevet en ufravigelig del af det europæiske transportbillede. Tyskland ligger helt i front med en årlig cirkulation af godt 100 millioner træpaller.
Problemerne med pallerne ligger i præfixet "retur-". Det betyder nemlig, at vognmanden skal tage tomme paller med retur, når han leverer pallevarer. Men en europalle er ikke bare en europalle. Selvom returprincippet lyder enkelt, giver det betydelige udfordringer for alle involverede partner: for transportvirksomheden som ordretager, for chaufføren som udfører ordren, og for modtageren af pallevarerne.
Tomme paller byttes mod fuldtlæssede varepaller som byttes mod tomme paller som byttes mod...
Princippet bag retursystemet er skam enkelt nok. Færdigproducerede varer skal selvfølgelig transporteres ud til forbrugerne. De såkaldte EUR-paller er for det meste førstevalget, når varerne skal transporteres med lastbil. Den sikre transport garanteres ved at pakke og fastspænde varerne i henhold til UIC 435/2 standarden. Pallebytningen fungerer i princippet på den måde, at en tom lastbil med tomme paller kører til et læssested, hvor de tomme paller byttes mod køreklare paller læsset med varer. I næste trin kører chaufføren den fulde lastbil til det aftalte lossested og afleverer varerne. Under normale omstændigheder ville chaufføren også her skulle tage imod det samme antal tomme paller.
Ved hele tiden at tage tomme paller retur undervejs, ville der teoretisk set opstå et velfungerende palle-kredsløb. Returprocessen er dog med tiden blevet langt mere kompleks end som så, bl.a. på grund af stigende effektivitetskrav, tidspres og et øget antal berøringsflader inden for logistikkæden.
Retursystemets svagheder
Retursystemet omfatter en subjektiv kvalitetsvurdering, manuel mængderegistrering og bogføring af pallerne, hvilket skal noteres på en såkaldt "palleseddel". Her er der flere faldgruber. Det største problem er nok kravet om at chaufføren til hver en tid skal kunne have 33 returklare europaller med ombord. Samtidig skal chaufføren nemlig kunne tilbyde fuld kapacitet, hvis der tilfældigvis ikke lige er nogen pallevarer at transportere. Særligt inden for international fragt må der påregnes skiftende betingelser. Hvis chaufføren ikke har tomme returpaller at bytte med, fordi han på det sidste lossested ikke fik nogen tomme paller retur, står han i "palleskyld" hos det næste læssested, og er evt. forpligtet til at komme tilbage senere for at levere de manglende paller.
Omvendt opstår der også hurtigt problemer, når modtageren på rampen ved lossestedet tager imod varerne, men enten slet ikke giver chaufføren nogen paller med tilbage, eller udleverer et ufuldstændigt antal eller ødelagte paller. Pallernes fejl og mangler skal i så fald dokumenteres, hvorefter årsagen skal tilbagespores. Selv hvis antallet og kvaliteten af de tilbageleverede paller er i orden, er tidspresset ved rampen ofte så stort, at varemodtageren ofte blot skubber de tomme paller ind i lastbilen. I så fald hænger chaufføren egenhændigt på at få stablet pallerne korrekt. Ved 33 paller med en egenvægt på 23 kg skal der "bare lige" flyttes rundt på 760 kg. Kort sagt kan er det næsten ikke til at undgå et bureaukratisk og retsligt frem- og tilbagespil, der både koster tid, nerver og omsætning. Marcel Frings, der er Company Spokesman hos TimoCom, bekræfter at denne tendens går igen hos brugerne af transportplatformen: "Nogle kunder er begyndt at ledsage deres tilbud på transportplatformen med kommentaren "no change / ingen pallebytning". Dermed ønsker de at fortælle potentielle forretningspartnere, at det ikke er nødvendigt at bytte paller. Den slags transportordrer betyder mindre arbejde og er derfor mere populære".
Palle 4.0: Pallebytning pr. app
Samlet set må konceptet bag den manuelle pallebytning siges at trænge til en gevaldig overhaling, særligt i disse automatiserings- og digitaliseringstider. Denne udfordringen har Fraunhofer-instituttet for materialekredsløb og logistik (Institut für Materialfluss und Logistik, forkortet: IML) taget op sammen med transportforeningen Gütegemeinschaft Paletten e.V. (forkortet: GPAL). Sammen har de udviklet app'en "PalletCheck Express“ , der har til formål at gøre pallebytningen væsentligt nemmere og mere effektiv. "Brugeren tager et billede af en pallestabel, hvorefter app'en tæller pallerne, opretter en automatisk palleseddel og videresender den per e-mail. Udover det præcise antal paller, omfatter pallesedlen også oplysninger om tid og sted for pallebytningen. Det sikrer en hurtig, nem og pålidelig pallebytning, der samtidig er dokumenteret digitalt", forklarer den diplomuddannede informatiker Martin Fiedler, teamleder af afdelingen for AutoID-teknologier hos Fraunhofer IML. Den præcise dokumentation skulle både gøre det muligt at spare tid og penge.
App'en er indtil videre tilgængelig på tysk, og kan bruges på alle Android eller Apple smartphones. Mens branchen venter på at en mobil løsning på palleproblematikken for alvor får bidt sig fast, vil pallebytningen stadig være forbundet med stort besvær, gener og mulige problemer. Derfor bør både ordretagere og ordregivere informere sig tilstrækkeligt og på forhånd aftale, hvorvidt og hvordan pallebytningen skal finde sted.