28.11.2017

Case Study: Integreret GPS-tracking understøtter fremtidens fremtidens transportlogistik

Sådan er det lykkedes Spedition Schwarz at højne servicekvaliteten markant ved hjælp af bare én grænseflade

(1)

Erkrath, Tyskland, 28.11.2017 - Hvordan overfører man automatisk lastbilernes positionsdata til firmaets eget TMS (transportmanagementsystem) i forbindelse med skiftende transportpartnere?  Med dette spørgsmål henvendte storkoncernen og ELVIS-medlemmet Spedition Schwarz sig til TimoCom, virksomheden bag Europas største transportplatform.  Sammen med den internationale IT-specialist Arvato Systems udviklede TimoCom ikke kun en skræddersyet løsning til dette særlige anvendelsestilfælde, men løste samtidig et centralt problem inden for nutidens transportlogistik.  Resultatet er en grænseflade, som gør det muligt at indhente og bearbejde GPS-data fra aktuelle samarbejdspartnere når som helst og hvor som helst – og derved øge servicekvaliteten og kundetilfredsheden i forbindelse med afvikling af transportordrerne.

Hvori bestod udfordringen?

Spedition Schwarz udfører 80% af de 80.000 årlige transporter med deres egen vognpark, der består af 250 lastbiler. De resterende 20% udfører virksomheden ved hjælp af transportpartnere fra TimoCom platformen. På de travleste dage udfører firmaet op til 350 ture per dag, og her får man hjælp af op til 100 eksterne transportleverandører, der engageres via platformen med kort varsel. I modsætning til firmaets egne lastbiler bruger disse transportpartnere mange forskellige telematikudbydere, som overfører dataene i et bredt udvalg af formater. Det ville være ekstremt dyrt og besværligt at integrere alle disse vidt forskellige grænseflader i ét system. Ikke desto mindre er det netop disse informationer, der ifølge Spedition Schwarz er essentielle for at kunne overvåge transporterne:

"Sammen med dataene fra vores egne lastbiler ønsker vi at forbinde positionsdataene fra vores eksterne transportpartnere i vores TMS. På den måde kan vi også beregne ankomsttiden for de eksterne transportpartnere. Det er nemlig ekstremt vigtigt for os at få besked om afvigelser så tidligt som muligt, da vi på den måde stadig kan nå at træffe eventuelle modforanstaltninger.   Selv hvis dette viser sig at være umuligt, kan vi i det mindste forberede kunden på den eventuelle forsinkelse". forklarer Oliver Ocker, prokurist og key account manager hos Spedition Schwarz. 

 

Hvordan blev problemet løst?

Luise Thönnes og Philipp Schmidt arbejder begge som product manager hos TimoCom, og for dem var Spedition Schwarz' problem den helt rigtige udfordring. Lige siden indførelsen af trackingfunktionen i 2013 har TimoCom nemlig også fungeret som digitalt knudepunkt for udveksling af positionsdata blandt platforbrugernes køretøjer. Dette takket være tilslutningen af mere end 230 telematikudbydere. TimoCom har designet en grænseflade, der gør det muligt for Spedition Schwarz at viderebearbejde de modtagne positionsdata fra firmaets eksterne transportpartner. Via denne grænseflade kan andre systemer nemlig tilgå GPS-dataene og indlæse dem i et standardformat. Spedition Schwarz anvender også en transportmanagement-udvidelse ved navn  "best4log-x" og denne videreudviklede Arvato Systems ligeledes som en del af dette projekt. "Vores vigtigste mål er at understøtter kunderne i hverdagen. Ved hjælp af vores pilot-partner Spedition Schwarz og deres IT-specialister Arvato Systems kunne vi realisere den ønskede grænseflade inden for bare en måned. Alle var meget åbne og det hele forløb gnidningsfrit", forklarer Luise Thönnes fra TimoCom. Arvato Systems ser også store fordele i samarbejdet med TimoCom og realiseringen af den nye grænseflade:  "Takket være GPS-grænsefladen til TimoCom kunne vi videreanalysere TMS'en til Spedition Schwarz, hvilket hjalp os med at optimere de digitale arbejdsgange yderligere“, fortæller Dirk Tiegler, Key Account Manager bei Arvato Systems.

 

Hvad er fordelene?

"Tidligere var vi nødt til at ringe til de af vores transportleverandører, der brugte andre systemer end os, hvis vi ville vide hvor transporten befandt sig. Herefter måtte vi indtaste disse informationer manuelt i TMS'en. Dette var meget tidskrævende, og de indtastede oplysninger var ikke altid 100% pålidelige", fortæller Oliver Ocker. Her er Philipp Schmidt helt enig: "Så længe udvekslingen af data kræver manuel indbladning, gør det ikke kun hele processen dyr og tidskrævende, men giver også høj risiko for fejl."

Takket være GPS-grænsefladen ser Spedition Schwarz nu automatisk, om transportpartneren er forsinket og kan om nødvendigt informere kunderne direkte.  Med tanke på de op mod 100 lastbiler, som Spedition Schwarz dagligt engagerer via TimoCom, sparer grænsefladen i den grad virksomheden for masser af tid og besvær.  "Det vigtigst er dog det faktum, at kundetilfredsheden er steget", fortæller Ocker tilfreds.

Facit: Brugereksempel baner vejen for andre platformbrugere

Trackingløsningen i TC eMap® står gratis til rådighed for alle TimoCom brugere og er forudsætningen for at kunne bruge grænsefladen. Mindre virksomheder kan også bruge grænsefladen til at styrke deres konkurrencedygtighed. Dette bekræfter Oliver Ocker: "Det er legende let at give dine forretningspartnere adgang til dit køretøjs trackingdata.  Du opnår kort sagt en stor effekt med en lille indsats! Som transportpartner fremstår jeg på den måde med det samme mere troværdig og pålidelig. Derudover må man ikke glemme, at tracking også beskytter effektivt mod tyveri."

 

Andre interesserede kunder har nu også mulighed for at anvende GPS-grænsefladen fra TimoCom. "Grænsefladen fungerer som en art universaladapter, som man yderst hurtigt og enkelt kan opkoble sit eget system til,“ forklarer Thönnes. For transportbranchen betyder det, at kortfristede transportaftaler ved hjælp af grænsefladen nu også automatisk kan følges digitalt.  Dette øger igen transparensen, kvaliteten og sikkerheden på spotmarkedet for både transportkøbere og transportleverandører.

 

Du finder flere oplysninger om telematik-grænsefladerne hos TimoCom på https://www.timocom.dk/Tracking/Sporing-af-k%C3%B8ret%C3%B8jer. 

Download pressemeddelelse
Til toppen