"Best Brand 2014" i kategorien "fragtbørser" går til TimoCom
Læserne af ETM-forlaget vælger TC Truck&Cargo® til den bedste fragtbørs
Düsseldorf, 24.07.2014. Ved en festlig prisoverrækkelse den 5. juni i Stuttgart modtog marketingdirektør Christof Thesinga fra TimoCom prisen "Best Brand" for fragtbørsen TC Truck&Cargo®. 7.403 læsere af fagforlaget EuroTransportMedia havde over flere uger stemt om de bedste produkter og serviceydelser inden for transport- og logistikområdet.
TimoCom blandt branchens største
At blive valgt som "Best Brand" blandt Mercedes, MAN og Michelin betragter TimoComs Marketing Director Christof Thesinga som en særlig ære: "Vi er en ejerledt, middelstor virksomhed og udvikler, hjælper og markedsfører alt selv. At stå sammen med de største i branchen på sejrsskamlen gør os stolte og bekræfter vores arbejde. Og her skal der rettes en stor tak til alle ETM-læsere og TimoCom-brugere! I øvrigt lægger vi os allerede igen i selen for dig." Fragtbørsen TC Truck&Cargo® vil konstant blive videreudviklet og udvidet med hjælpefunktioner som den nye trackingplatform TC eMap® på tværs af udbydere. Ved hjælp af denne kan der allerede vises op til 90 forskellige telematiksystemer på et oversigtskort. Derudover vil der i løbet af dette år komme en mobil adgang, som gør det muligt at bruge programmerne ved hjælp af apps på smartphones og tablets.
Et stærkt produkt, en stærk service
Det, der gør et mærke godt, er ifølge Thesinga ikke kun et overbevisende produkt. Virksomheden investerer i lige så høj grad i en god kundeservice. "Kommunikationen med kunderne er midlet til at garantere kvaliteten. TimoCom har alene i Customer Care-afdelingen 50 internationale medarbejdere, som dagligt står til rådighed via telefonen, e-mail eller Facebook. Det er meget vigtigt for os at være tæt på kunden, at reagere på stemninger og besvare vigtige spørgsmål uden for megen tidsforsinkelse", fortsætter Thesinga.
I fremtiden vil virksomheden derudover gå et skridt videre og gøre kommunikationen mellem brugerne endnu nemmere med et nyt værktøj.