26.11.2015

TimoCom Messenger er her!

Et stort skridt for TimoCom, et stort skridt for branchen.

(1)

Erkrath, den 26.11.2015 – Forestil dig et typisk transport- og logistikfirma. Forestiller du dig så stadig telefonrør, blyanter, blokke og adressebøger? Udbyderen af Europas største transportplatform har noget andet i tankerne: Tastaturer, skærme, mus og chatvinduer. Noget, som forenkler både den samlede arbejdsproces og ikke mindst virksomhedens kommunikation. Ud fra disse ideer er det nye kommunikationsværktøj til branchen blevet skabt: TimoCom Messenger. Nyheden på transportplatformen er tilgængelig for de 100.000 brugere med øjeblikkelig virkning, den er gratis, og man kan bruge den til mere end blot at føre chatsamtaler.

Bedre forhandlinger, hurtigere afslutning, mere effektiv arkivering
Introduktionen af Messenger er et gennembrud i kommunikationen for TimoCom-brugere. Du har nu mulighed for at vælge et tilbud på fragtbørsen TC Truck&Cargo®, og med et enkelt klik kan du via den tilbudsrelaterede chat kommunikere med den pågældende forretningspartner. Det sparer en hel del tid i afviklingen af forretninger. Så snart en forhandling er blevet afsluttet, og begge parter er kommet til enighed, kan chatsamtaler gemmes lokalt som pdf eller udskrives og bruges som juridisk bindende aftale. Sikkerhedsaspektet er også i fokus: I modsætning til andre offentligt tilgængelige chatprogrammer kan kunderne være sikre på, at når de benytter TimoCom Messenger i deres kommunikation, så er de i kontakt med en ægte bruger. Alle nye kunder bliver nemlig undersøgt grundigt, før de overhovedet får adgang til transportplatformen.

Udover den tilbudsrelaterede chat har IT-firmaet med hovedsæde i Erkrath, Tyskland også udarbejdet en almindelig chatfunktion, der kan bruges til networking og almindelige samtaler. "Gode kontakter er altafgørende. Med den almindelige chatfunktion kan vores brugere nemt opbygge et netværk med udvalgte partnere og holde kontakten ved lige over Messenger. Nemmere kan det ikke være at pleje sine forretningsforbindelser", udtaler TimoComs Chief Representative Marcel Frings. En yderligere fordel: Brugere af transportplatformen kan også benytte den almindelige chat internt i firmaet til at kommunikere med kolleger og hurtigt udveksle oplysninger, forudsat de også har en TimoCom licens.

 

Udnyttelse af forretningsmuligheder døgnet rundt

At reagere hurtigt og at være til rådighed med det samme spiller en stor rolle i transportbranchen. Brugerne kan også bruge Messenger på mobile enheder, dvs. på tværs af enheder. For at kunne gøre dette skal man som altid logge sig på sin TimoCom Account via transportbarometer-app'en på deres mobile enhed, og så bliver alle kontakter samt chatindhold synkroniseret automatisk. "Et chatprogram, der kan bruges på tværs af enheder, er en fordel, idet vores brugere især efter fyraften benytter deres mobile enhed til at logge på fragtbørsen. For eksempel for at gøre arbejde klar til næste dag eller danne sig overblik på forhånd. Med vores Messenger kan brugerne se den sidste samtale både på deres stationære computer og også på deres mobile enhed," forklarer Marcel Frings.

 

Lige nu gør TimoCom Messenger sit indtog i transport- og logistikbranchen og skaber et gennembrud i brugernes arbejdsprocesser. Det betyder: 100.000 brugere. Ét TimoCom Community. I kontakt med hinanden overalt.

Download pressemeddelelse
Til toppen