Logistik under forandring

TimoCom og cloududbyder CenterDevice om digitalisering

del på ...
15.09.2016

Erkrath, Tyskland, 15.09.2016 - Den digitale transformation synes uopholdelig, men hvad betyder den egentlig for virksomheder og hvilke chancer og risici indeholder den? Company Spokesman Marcel Frings fra TimoCom og Marcel Milbrandt fra cloududbyderen CenterDevice har sammen belyst dette emne. 

del på ...

TimoCom: For mange mennesker er digitalisering et emne, som ikke virker håndgribeligt. Hvordan ville du forklare digitalisering?

 

CenterDevice: Digitalisering kan ikke beskrives med ét ord. Den digitalisering, som vi oplever for tiden, er meget mere end overførslen af papir-dokumenter i digital form, som pdf eller billede. Digital forandring er ikke alene et teknologisk fremskridt – digitalisering forandrer samfundet og også erhvervslivet på praktisk taget alle områder. Digitalisering er en sammenkobling, eksempelvis onlineshopping eller permanent tilgængelighed i privatlivet.

 

TimoCom: Hvilket udbytte kan især små og mellemstore virksomheder få ud af digitaliseringen?

CenterDevice: Mange virksomheder har papirbundne processer, som på deres måde også er effektive. Men hvorfor forandrer man ikke noget her? Det skyldes i en overvejende grad, at begrebet "digitalisering" hurtigt følges af usikkerhed og frygten for noget nyt. De nye processer skal forenkle og gøre lettere – ikke gøre ting mere komplicerede. Frygten er i dag unødvendig.

 

TimoCom: I et af dine blogindlæg siger du, at du ikke længere sender vedhæftninger via e-mail? Hvorfor ikke?

CenterDevice: Det er der mange grunde til. For eksempel størrelsesbegrænsningen ved e-mails. Også selvom det måske lykkes mig at sende dem: måske kan modtageren slet ikke modtage dem. Det vigtigste kriterium er dog sikkerheden. Overførslen af e-mails sker ukrypteret. Jeg ved ikke, om mailen undervejs er blevet fanget, læst eller – i værste fald – endda er blevet ændret! Som virksomhed bør man derfor satse på en sikker og nem løsning til dataudveksling.

 

TimoCom: Apropos datasikkerhed. Selvfølgelig ønsker ingen at skulle bekymre sig om sikkerheden vedrørende ens data og dokumenter. Hvilke retningslinjer gælder i den forbindelse i Tyskland?

CenterDevice: Den tyske lov om datasikkerhed anses for at være en af de strengeste i Europa. Personlige data er underlagt en særlig beskyttelse. Hvis man i forretningslivet bruger en cloud-lagringstjeneste til dokumentudveksling, er der næsten altid tale om en ordredatabheandling i henhold til § 11 i den tyske lov om datasikkerhed. En cloududbyder bør derfor aftale en ordredatabehandling med sine kunder.

 

TimoCom: Hvordan er din virksomhed rustet med henblik på sikkerheden, og hvordan adskiller CenterDevice sig fra andre cloudydbydere?

CenterDevice: Det, som kendetegner vores virksomhed, er den pålidelige håndtering af vores kunders dokumenter og data. Hertil gør vi brug af en særlig krypteringsarkitektur. CenterDevice's datacentre står udelukkende i Tyskland, hvilket sikrer, at de strenge tyske retningslinjer om datasikkerhed overholdes. Dette er og vil forblive vores strategiske orientering. Som en af de første business cloudlagringsudbydere er vi netop i gang med at få en certificering ved den tyske institution for sikkerhed inden for informationsteknikken (Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik, BSI), og vil formentlig i år afslutte BSI-certificeringen med CenterDevice.

 

TimoCom: Hvordan ser din prognose ud med henblik på digitaliseringen?

CenterDevice: Hvad angår digitaliseringen, er der ingen vej tilbage, vi står midt i den. Vi anbefaler dog alle virksomheder at gøre sig nogle tanker omkring digitaliseringen, være åben over for den og se den som en chance – for dem, som ikke går med udviklingen, har ikke nogen chance for at bestå."

 

Yderligere informationer om TimoCom og CenterDevice finder du på www.timocom.dk og www.centerdevice.de

Til toppen

Jeg accepterer, at denne side benytter cookies til analyser, individualiseret indhold og reklamer. Læs mere her