Giv godstyvene baghjul

Sådan kan transportbranchen forsvare sig mod kriminelle

del på ...
17.03.2016

Kriminalitet og brodne kar findes der i hver branche. I transportbranchen støder man på forskellige typer af kriminelle, lige fra dem som direkte skærer presenningerne på lastbiler op og stjæler godset fra ladet til raffinerede cyberkriminelle. Sidstnævnte har især fokus på online-markedspladserne. De udspionerer data og gør brug af falske identiteter for i værste fald at stjæle værdifulde læs. Men ligesom "på gaden" findes der også på nettet bestemte forholdsregler, som man bør overholde for at forebygge godstyveri. Gode eksempler på forholdsregler finder man hos Europas største transportplatform TimoCom. På sin webside har den erfarne IT-udbyder uploadet lister med råd, som brugere inden for spedition, transport og logistik kan bruge, så risici minimeres. TimoComs eget flertrins sikkerhedsnet og anvisninger omkring, hvordan man skal håndtere transportopgaver, sørger for, at kriminelle ikke får en chance.

del på ...

Sikkerhed er en udfordring

Ifølge en analyse foretaget af transportsikkerhedsforeningen TAPA (Transported Asset Protection Association) blev der i 2015 anmeldt i alt mere end 1515 godstyverier i regionerne Europa, Mellemøsten og Afrika. I Europa var der tale om i alt 832 tilfælde. Landene med flest kendte tyverier er Holland (436), Storbritannien (165) og Tyskland – her kunne fortegnes en tilbagegang fra 285 til 97 anmeldelser sammenlignet med 2014. I 70 tilfælde blev der registreret tab på mere end 100.000 EUR, i fem lande endda på mere end 1 million EUR.

 

Konsekvenserne er ofte endnu mere alvorlige: Udeblevne leverancer forårsager produktionstab, som kan føre til ordreannulleringer, imagetab og i værste fald endda konkurs. Men egentlig kan virksomheder selv begrænse skadesrisici på alle niveauer – eksempelvis ved at skærpe medarbejdernes bevidsthed og via praktiske modstrategier. Sikkerhedsaspektet bør være en fast del af alle beslutninger i det daglige arbejde. Med stigningen af vejgodstransporten kan det nemlig forventes, at også kriminaliteten i branchen vil vokse. Det tyske trafikministerium antager, at transportmængden til og med 2025 vil stige med 27 % og 2,5 milliarder tons.

 

Kontrol af supply chains, optimering, hvor der er svage led

Mens der tidligere primært var tale om enkelte gerningsmænd, udøves kriminaliteten i dag ofte af organiserede bander. Fantasiselskaber dukker op, og anstændige virksomheders identiteter misbruges. Derfor bør man være yderst opmærksom på, hvem man giver adgang til følsomme data. Disponenter kan gøre brug af deres tekniske og organisatoriske muligheder for at støtte chaufførerne målrettet og modarbejde sådanne hændelser. Det anbefales, at man kun planlægger sikre raste- og parkeringspladser på ruten. Detaljer om transporten bør også her kun udveksles mellem chauffør, driftscentralen og lederen.

 

Fragtbørser: Her tæller helheden og den kommercielle påpasselighedspligt

Den samme omhyggelighed gælder for arbejdet med onlineplatforme. Teknisk stabilitet og brugervenlighed er ikke tilstrækkelige som kvalitetsfaktorer for valget af en transportbørs. Ligeså vigtigt er udbyderens sikkerhedskoncept. IT-udbyderen TimoCom har med sin transportplatform været succesfuld på markedet i snart 20 år. Ikke mindst, fordi brugerne kan føle sig i sikre hænder her. Virksomheden giver en omfattende beskyttelse via helhedsorienterede foranstaltninger og et sikkerhedsnet i flere trin. Selve ordrerne indgås dog uden for børsen – uden udbyderens yderligere deltagelse. Lige netop derfor lægger TimoCom stor vægt på at informere deltagerne om mulige risici og en sikker fremgangsmåde.

 

De vigtigste regler for "rene" handler

I samarbejde med efterretningstjenesten i bundeslandet Niedersachsen, foreningen for sikkerhed i erhvervslivet (Verband für Sicherheit in der Wirtschaft Norddeutschland, VSWN), industri- og transportforsikringsselskabet HDI Gerling samt en af de førende fragtbørs-udbydere, Teleroute, er der blevet udarbejdet kompakte infobrochurer og tjeklister vedrørende godstyveri-prævention. De henvender sig til chauffører, disponenter og forretningsledelsen. Yderligere informationer om sikkerhedspakken TimoCom Secure finder du på www.timocom.dk under kategorien "Sikkerhed". Desuden kan samtlige tjeklister og infobrochurer downloades gratis her.

Til toppen

Jeg accepterer, at denne side benytter cookies til analyser, individualiseret indhold og reklamer. Læs mere her