April bød på et historisk højt udbudsniveau hos TimoCom

Over 750.000 kapacitetsudbud på transportplatformen.

del på ...
22.04.2017

Erkrath, Tyskland, 24.4.2017 – Sidste onsdag, d. 19. april, kunne vi på TimoCom transportplatformen måle et historisk højt udbudsniveau på hele 766.620 internationale kapacitets- og fragtforespørgsler. Dette må siges at være et tydeligt bevis på, at det igen går den rigtige vej med økonomien. Dette er det højeste udbudsantal, der er målt på én enkelt dag inden for de seneste 20 år. Over 120.000 brugere fra hele Europa indtaster dagligt kapacitetsudbud og fragtforespørgsler på TimoCom transportplatformen. Udbudsniveauet på Europas største transportplatform afspejler transportsituationen, som den ser ud på landevejene netop nu.   

del på ...

Det forventede økonomiske opsving ses tydeligt

Ifølge en rapport fra Verdenshandelsorganisationen (på engelsk World Trade Organization, WTO) forudses den globale varehandelsvolumen at stige med 2,4 procent inden for dette år. Denne positive udvikling kunne allerede tydeligt spores de seneste to påskeuger. Den 19. april viste TimoCom transportbarometeret et fragt-til-kapacitets-forhold på 87:13 over hele Europa. Med udgangspunkt i aprils 766.620 fragtudbud, var der for hver syv fragtordrer altså kun én ledig lastbil. Dermed var der et stort overskud af varer til transport set i forhold til ledig kapacitet.

 

Påskeboom både på vejene og transportplatformen

Gunnar Gburek, TimoCom Company Spokesman, giver to vigtige grunde til hvorfor efterspørgslen for øjeblikket ligger over gennemsnittet: "Påskefridagene og påskeferien medførte et mærkbart højere forbrug. Herudover spillede det fine påskevejr en positiv rolle, idet det betød flere mennesker og varer på vejene.  Store markedsudsving vil vi opleve oftere i fremtiden. Derfor er det også så vigtigt, at ordregivere og ordretagere fra transport- og logistikbranchen indgår i et digitalt netværk, der kan medvirke til at nedbringe kompleksiteten. TimoCom platformen er det ideelle redskab til at reagere fleksibelt, effektivt og sikkert på alle slags markedssituationer."

 

 

Til toppen

Jeg accepterer, at denne side benytter cookies til analyser, individualiseret indhold og reklamer. Læs mere her