09.05.2023

Ny funktion: Prisforslag på fragt letter valget af transportpartner

Quote feature TIMOCOM

TIMOCOM samler de modtagne transporttilbud i fragtbørsen

TIMOCOM fragtbørsen er blevet en tidsbesparende udvidelse rigere. Med funktionen "Prisforslag på fragt" kan ordregiverne nu opfordre potentielle forretningspartnere til at signalisere deres interesse i den udbudte transportopgave og samtidig indsende deres prisforslag. Tilbuddene anføres på en praktisk liste direkte i fragttilbuddet. Det sparer tid og letter overblikket, især hvis flere af disponenterne i en virksomhed arbejder med TIMOCOM.

Effektiv ordreafgivelse trods mange modtagne tilbud

Adgangen til et stort netværk betyder mange fordele for brugerne af TIMOCOMs fragtbørs. Flere end 53.000 kunder fra hele Europa – fra speditører til vognmænd og transportindløbere – bruger platformen til hurtigt og enkelt at finde nye forretningspartnere og afgive transportordrer. Dette bevirker en enorm synlighed. Dette er selvsagt positivt, men skaber samtidig et behov for en effektiv sorteringsfunktion. "Ved populære fragttilbud modtager ordregiveren gerne 500 forespørgsler, nogle gange endnu flere", fortæller produktmanager David Moog. "Disse mange mennesker kontakter disponenterne per e-mail, telefon og chat, hvilket gør ordreafgivelsen unødigt kompliceret.

Den nye funktion "Prisforslag på fragt" sikrer en mere effektiv håndtering af tilbuddene. Takket være denne funktion kan ordregiverne fortsat vælge blandt et stort udvalg af tilbud og samtidig bevare overblikket. Nu er det nemlig enkelt at se, hvad de enkelte tilbudsgivere forlanger for at udføre fragtopgaven. Herudover er der adgang til nyttige tillægsinformationer, f.eks. den pågældende aktørs ISO-certifikater eller status som lavemissions-køretøj.


FME Frachtmanagement Europa: Tidsbesparelse for disponenter

Hos FME Frachtmanagement Europa GmbH udgør effektivitet en grundsten i firmafilosofien. Speditionsfirmaet fra Hof i Bayern er aktiv som specialist inden for direkte pålæsning af hel- og dellæs samt særtransporter i hele Europa. Speditionsleder Christopher Kranholdt glæder sig over funktionen prisforslag på fragt. Den nye funktion kommer til at spare kollegaerne i dispositionsafdelingen for meget arbejde i forbindelse med oprettelsen af nye fragttilbud. "Mit disponeringsteam sparer tid og får en overskuelig visning af transportilbuddene i ét vindue. Dermed kan vi finde og tildele den passende lastbil endnu hurtigere, ligesom tidskrævende e-mailkorrespondancer og telefonsamtaler hører fortiden til", fortæller Christopher Kranholdt.

Den nye funktion er tilgængelig for alle TIMOCOM kunder i Road Freight Marketplace allerede nu, og koster ikke ekstra at anvende.


Om TIMOCOM

TIMOCOM GmbH er en mellemstor FreightTech-virksomhed fra Tyskland med flere end 650 medarbejdere fra 40 lande og med afdelinger i Polen, Tjekkiet og Ungarn. Med sin markedsplads målrettet den europæiske vejgodstransport hjælper IT- og dataspecialisten sine kunder med at nå deres logistiske mål. Markedspladsen forbinder mere end 53.000 godkendte kunder, der tilsammen afgiver op til en million internationale kapacitets- og fragttilbud dagligt. TIMOCOM designer fremtidens logistik. Læs mere på www.timocom.com 

Download pressemeddelelse
Til toppen