

For hele år 2017 registrerede TimoCom transportbarometret et fordelingsforhold mellem fragt og ledig kapacitet på 70:30 i Europa. I september 2017 sås en værdi på hele 78 procent, hvilket slår alle tidligere fragtrekorder. Det betyder konkret: Der bliver færre og færre ledige lastbiler til at transportere et støt stigende antal varer fra A til B. 


"Indkøbstrenden på det europæiske transportmarked har forandret sig mærkbart inden for meget kort tid. Hvor det tidligere var ordregiverne, der valgte den passende transportpartner, er det i dag vognmændene, der vælger den passende fragt til deres aktuelle fragtkapacitet. Søgeforholdet har uden tvivl skiftet retning", fortæller TimoCom Company Spokesman Gunnar Gburek i en kommentar til det ulige mængdeforhold i 2017. 


Denne trend bekræftes af fragt- til kapacitetsforholdet på det europæiske transportmarked forrige år, hvor det tog sig noget mere harmonisk ud: Med et fordelingsforhold mellem fragt og ledig kapacitet på 53:47 viste TimoComs transportbarometer kun et mindre fragtoverskud. 


  


Hvilke årsager ligger til grund for denne udvikling? 


Den vedvarende, positive konjunktur. Den tyske økonomi er i topform. Ifølge konjunkturbarometret fra Det Tyske Institut for Erhvervsforskning (DIW Berlin) lå bruttonationalproduktet over gennemsnittet i årets 4. kvartal, idet værdien nåede helt op på 109,4 point. Resultatet: Markant stigende transportmængder.  


Færre og færre lastbilchauffører. I henhold til angivelser fra det tyske speditions- og logistikforbund (DSLV) mangler der i Tyskland aktuelt mindst 45.000 lastbilchauffører. Og der er ikke flere på vej, for jobbet er ikke specielt attraktivt. Tidligere tog mange stort kørekort i hæren, men disse tider er forbi, og resultatet kan tydeligt mærkes i form af et stærkt begrænset kapacitetsudbud.  


Nye hviletidsregler. Siden midten af sidste år blev det forbudt for lastbilchauffører i Tyskland at tilbringe den ugentlige hviletid i deres køretøj. Hviletiden skal nu i stedet tilbringes et andet sted med egnede sovemuligheder. Det koster dyrebar tid og nedsætter på den måde fragtkapaciteten yderligere.  


Gburek ser dog også positive effekter af lovændringen: "Det er gode tider for vognmændene. Branchen får et tiltrængt prestigeløft og lønnen kommer til at stige. Chaufførerne bliver igen anerkendt for deres sande værdi: nemlig som en vigtig partner i den leveringskæde, der sikrer velstand og økonomisk fremgang i vores land."  


Allerede i dag kan selvstændige transportvirksomheder selv udvælge sig sine samarbejdspartnere og på den måde sikre sig de mest lukrative ordrer. Derved opstår et nyt styrkeforhold på markedet: Fragtvirksomhederne er ikke længere afhængige af faste samarbejdspartnere og kan i stedet tilbyde deres serviceydelser direkte eller via fragtbørser, fortæller Gburek. Denne udvikling kommer hele branchen til gode: "Transport bliver igen mere attraktivt."