10 teser om sikkerhed og fremtidsmuligheder i europæisk vejfragt 2026

1. Cybersikkerhed i vejfragt: Den undervurderede fare bliver en brancheomfattende prioritet

Digitaliseringen har også øget risikoen for cyberangreb inden for vejgodstransport. I 2025 steg især kriminalitet som phishing og identitetssvindel med såkaldte falske vognmænd markant i transportbranchen. Formålet kan variere – fra afpresning og datatyveri til kapring af hele transporter. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2026, ikke mindst fordi AI gør angrebsmetoderne mere avancerede og sværere at opdage.

Kommunikation med nye og ukendte forretningspartnere, især via e-mail, udgør en særlig høj risiko. E-mail er sårbar over for phishing og manipulation, og medarbejdere bliver ofte den utilsigtede indgang, når links eller vedhæftede filer åbnes. Derfor anbefaler TIMOCOM sikker kommunikation direkte via TIMOCOM Messenger, hvor beskeder er beskyttet inden for platformen. På TIMOCOM Marketplace understøttes sikker samarbejde af flere integrerede løsninger. Det omfatter grundig verificering af virksomheder, stærk kontobeskyttelse med unikke adgangsoplysninger og tofaktorgodkendelse (2FA) samt mulighed for at vurdere samarbejdspartnere og skabe større gennemsigtighed. Derudover gør lukkede fragtbørser det muligt at dele opgaver udelukkende med betroede partnere, hvilket reducerer risikoen yderligere.

Vil du arbejde mere sikkert?

Læs mere om TIMOCOMs sikkerhedsløsninger

2. Chauffør- og fagkræftemangel: Kunstig intelligens giver en hjælpende hånd

Udover sikkerheden forbliver personalemanglen en af de største udfordringer. I hele Europa er der en dramatisk mangel på kvalificerede lastbilchauffører og disponister. IRU rapporterer omkring 3,6 millioner ubesatte chaufførstillinger på verdensplan, heraf over 420.000 i Europa. Den gennemsnitlige alder på ca. 44,5 år og kun omkring 6,5 % under 25 år vil forværre problemet. TIMOCOM fragtbørs registrerede i 2024 et fald på cirka 12 % i udbuddet af ladplads, og frem til og med oktober 2025 var der yderligere 4,5 % færre lastbiler til rådighed – et klart bevis på faldende transportkapaciteter. Nye tekniske muligheder som AI-agenter og Voicebots vil i 2026 i stigende grad indtage og blive anvendt i logistik og vejfragt, bl.a. til automatiseret forhandling af fragtudbud og transportpriser. AI vil støtte personalet og dermed kompensere for manglende ressourcer, men vil endnu ikke overtage førerhuset.

3. Ved autonom kørsel presser USA fremad, mens Europa sidder fast i det lukkede fabriksområde

I 2026 vil autonom kørsel mærkbart tage fart i USA – især på definerede, tilbagevendende ruter mellem distributionscentre eller produktionssteder. Klare regulatoriske rammer, åbne testkorridorer og et højt automatiseringsniveau i logistikinfrastrukturen fremskynder den praktiske anvendelse der. I Europa forbliver autonom kørsel derimod stort set begrænset til virksomhedsejede områder og ikke-offentlige veje. Strengere godkendelsesprocedurer, fragmenterede retssystemer og høje sikkerhedskrav hæmmer udviklingen. Fordi miljøet er så vanskeligt, har Europas førende start-up inden for autonom kørsel for nylig trukket sig ud af logistiksektoren og vendt sig mod forsvarsindustrien. Her synes der at være tilstrækkelige økonomiske midler til den videre udvikling. En markedsmoden civil lastbil, der kører autonomt på offentlige veje i Europa, vil vi sandsynligvis ikke se i de kommende år.

4. Kapacitetsmangel bremser opsving: En ond cirkel af ineffektivitet

Kapacitetsmanglen i vejfragt skyldes strukturel ufleksibilitet. Stive tidsvinduer, forbud mod samlastning og rigide rampeprocesser forhindrer en effektiv udnyttelse af eksisterende flåder. Disse strukturer stammer fra købermarkedet i tidligere årtier og hæmmer i dag effektivitet og vækst. Mere fleksibilitet i planlægning og håndtering kunne frigøre flere kapaciteter, optimere ruter og aflaste vejene. Uden tilpasning truer en ond cirkel ved økonomisk opsving: Når efterspørgslen stiger, kommer flere lastbiler på vejene, hvilket fører til mere trafik, kødannelser og længere køretider – og igen kræver yderligere kapaciteter. Effektivitet opstår gennem bedre organisering – ikke gennem flere køretøjer. Derfor bør også handels- og industrivirksomheder genoverveje mere fleksibilitet i tidsvinduesdesign og regler som forbud mod samlastning. For dette vanskeliggør ruteplanlægningen og forhindrer en effektiv udnyttelse af den eksisterende vognpark, hvilket er en forudsætning for transportvirksomhedernes overlevelse. Denne onde cirkel synes aktuelt at være stoppet på grund af økonomisk stagnation. I 2026 vil den igen påvirke forsyningskæderne mærkbart.

5. Insolvenser på grund af høje omkostninger: Små vognmænd særligt udsatte

Under højt omkostningstryk måtte mange små transportvirksomheder opgive i 2025. Transport- og logistikbranchen er ifølge Creditreform Rating særligt hårdt ramt af kreditudfald. Også i 2026 vil markedsrensningen i den europæiske transportbranche fortsætte, omend med mindre dynamik end i 2025. Insolvenserne inden for vejgodstransport vil fortsat blive drevet af høje personale-, energi- og driftsomkostninger. Især små og mellemstore vognmænd med begrænset kapitalgrundlag og et begrænset netværk er hårdt ramt. Mange kan ikke kompensere de stigende faste omkostninger trods stabile transportpriser, da større speditører i stigende grad overtager direkte ordrer og spotmarkedsandele. Hertil kommer skærpede ESG- og compliance-krav, som medfører yderligere bureaukrati og omkostninger. Følgen er yderligere markedskonsolidering, faldende transportkapaciteter og stigende fragtrater – en strukturel flaskehals, der svækker den europæiske logistiks konkurrenceevne.

6. Stigende transportpriser: Magtbalancen ændrer sig drastisk

Mangel på personale fører uundgåeligt til flaskehalse, en øget efterspørgsel efter de tilbageværende kapaciteter og dermed højere omkostninger. TIMOCOM rapporterede i efteråret 2025 en stigning i spotmarkedspriserne på omkring 8 % i forhold til året før. Energipriserne samt CO₂-afgifter lægger yderligere pres på taksterne, ud over sæsonbestemte toppe i transporten. Forskellen mellem transportkøbernes priser og ordremodtagernes modtilbud er ikke længere så stor. Spotmarkedspriserne, hvor transportkøberne finder en transportudbyder, kan vurderes godt. Overgangen fra køber- til sælgers marked er længe gennemført, men konkurrencekampen blandt udbyderne om de mest lukrative ordrer vil fortsætte og føre til prisudsving. Samlet set forventes priserne dog at forblive på det nuværende niveau.

7. Energipriser og kontraktsikkerhed: Volatile rammebetingelser fortsætter

På trods af adskillige usikkerheder forblev diesel- og energipriserne i 2025 relativt stabile og lidt under gennemsnittet fra året før. Et midlertidigt prisstigningsspring i juni på grund af geopolitiske konflikter viste dog den vedvarende volatilitet. Det efterfølgende fald gav kortvarig lettelse, men økonomiske og politiske kriser kan hurtigt drive priserne op igen. På denne baggrund vil prisvariable, diesel-floater og fleksible kontraktmodeller også i 2026 være centrale værktøjer til risikoreduktion. Samtidig øger den stigende CO₂-pris samt el- og gaspriser presset på marginerne, især for speditører med langsigtede rammeaftaler. I 2026 bliver kontraktsikkerhed en konkurrencefaktor – virksomheder, der ikke fleksibiliserer deres kontraktmodeller, risikerer margin- og konkurrence tab.

8. Elektrificering i vejfragt vinder fart, brint mister betydning, HVO forbliver broteknologi

2026 markerer overgangen fra pilotfasen til gradvis integration af alternative drivlinjer. Vejfragt vil bevæge sig markant mod batterielektriske drivlinjer. Også i det kommende år vil elektriske lastbiler over 12t stadig blive brugt i regional distribution samt på planlagte rundkørsler. I den klassiske nationale såvel som internationale vejfragt – såkaldte tramptransporter – vil disse køretøjer endnu ikke finde anvendelse på grund af manglende infrastruktur. Brint mister relevans som alternativ drivteknologi – især på grund af manglende tankinfrastruktur, høje omkostninger og lavere energieffektivitet.

Parallelt satser mange transportvirksomheder på paraffinbaserede erstatningsbrændstoffer som HVO100 for kortvarigt at nå CO₂-reduktionsmål. Anvendelsen af syntetiske e-brændstoffer forbliver derimod foreløbig en nichesolution, da produktionskapaciteter og tilgængelighed i Europa fortsat er begrænsede.

9. Jernbanetrafikken stagnerer, og kombineret transport er tilbage ved starten

Overførslen af fragt til jernbanen stagnerer på tværs af Europa. Vejfragt forbliver derfor dominerende også i 2026. Ifølge en undersøgelse fra det føderale kontor for logistik og mobilitet (BALM) angav mange virksomheder, at dårligt koordinerede byggepladser, kapacitetsbegrænsninger i jernbanenetværket og utilstrækkelig terminalinfrastruktur er hovedårsagerne til, at kombineret transport ikke vokser yderligere. Et problem er også, at lastningsprocesserne for trailere uden kranadgang varierer meget eller slet ikke findes. Derudover er der flaskehalse i terminalerne og begrænsede korridorkapaciteter, som forhindrer markante vækstimpulser. EU-Kommissionen har desuden trukket direktivet for kombineret transport tilbage efter næsten to års forhandlinger. Man står altså næsten tilbage ved start. Det forventes, at jernbanetransporten vil lide yderligere under dette og vil falde i 2026.

10. Bureaukrati-reduktion ikke i sigte: KI-agenter vil aflaste disponenter

Mange transportvirksomheder bruger mere tid på dokumentation, bevispligter, CO₂-rapportering og tilladelser end på selve tjenesten. Mediebrud, dobbelt dataregistrering, manglende standarder og uklare ansvarsområder gør hverdagen endnu sværere. Bureaukratiet vokser, men processer, systemer og ressourcer følger ikke med i samme tempo. Det ville være naivt at antage, at selv med prisværdige initiativer til bureaukratireduktion vil en eneste krav forsvinde i 2026. Derfor skal især transportforeninger arbejde for, at der på lang sigt skabes centrale, tilgængelige adgangspunkter til datakilderne i hele Europa. Indtil da vil udfordringen især bestå i at udvikle intelligente løsninger som KI-agenter, der er i stand til at samle, vurdere og dokumentere de nødvendige data fra adskillige kilder.

Konklusion: Sikkerhed og netværk som fundament for succes

Den europæiske vejfragt befinder sig i en dynamisk omstilling: Ud over den vedvarende mangel på chauffører presser stigende priser og konkurser branchen. Men især udfordringerne ved digitalisering, såsom den stigende cyberkriminalitetsfare, kræver nye standarder for driften.

Her vil uafhængige, digitale platforme inden for vejfragt i stigende grad spille en afgørende rolle. For især de overvejende små og mellemstore virksomheder er egne tekniske løsninger forbundet med høje omkostninger og personalemæssig indsats.

Etablerede og uafhængige platforme er mere end blot markedsadgange: De tilbyder sikkerhedsmekanismer som strenge autentificeringsprocedurer, kontinuerlig overvågning og krypteret kommunikation og fungerer som et sikkerhedsnetværk i en kompleks digital verden.

Vågenhed og kritiske vurderinger af nye tjenesteudbydere bør dog opretholdes. Man kan minimere risici, men at udelukke dem helt er næsten umuligt i den volatile og hurtigt foranderlige digitale verden. Den, der bruger de moderne værktøjer og betragter IT-sikkerhed som en strategisk opgave, sætter i dag kursen for bæredygtig succes.