17.05.2019

Slut med kø ved rampen: TIMOCOM og Cargoclix eliminerer ventetid ved rampen

TIMOCOM og Cargoclix præsenterer samarbejdsprojekt på transport logistic messen 2019 (4. til 7. juni) i München

(1)

Erkrath, Tyskland, 17.05.2019 – slut med kø ved rampen: Sådan lyder det ambitiøse mål for samarbejdet mellem TIMOCOM og Cargoclix. Ved at forbinde telematikdata med et system til tidsvindue-management ønsker de to IT-virksomheder at løse den kendte problematik med kø ved rampen ved vare ind- og udlevering, og dermed sætte helt nye standarder for branchen.

"I kraft af vores nye funktion som markedspalds skal vi være i stand til at samkøre diverse systemer, for på den måde at kunne stille vigtige informationer til rådighed for kunderne på det rigtige tidspunkt", fastslår Andrea Di Domizio. "Vi er glade for sammen med Cargolix at kunne tilbyde en løsning, der letter arbejdshverdagen og uden tvivl være standard inden for branchen i den nærmeste fremtid."

Tidsmanagementsystemet "SLOT" fra Cargoclix og GPS-dataene fra TIMOCOM gør det muligt at tilbyde kunderne en fleksibel rampeforvaltning. Gennem løbende sammenligninger mellem lastbilens positionsdata og det bookede tidsvindue kan virksomheder fra industri- og handelsbranchen beregne det såkaldte "Estimated Time of Arrival"-tidspunkt (ETA) ned til minuttet. Viser denne beregning at lastbilen ikke når frem til det aftalte tidspunkt, kan en anden leverandør overtage dette tidsvindue.

 

Sådan fungerer det dynamiske tidsvindue-management på rampen

Udgangspunktet er transportleverandørens GPS-data, som derfor skal frigives til dette formål. Ud fra disse beregnes lastbilens faktisk ankomsttid, der sendes til den rampens driftsansvarlige. På den måde kan den driftsansvarlige planlægge rampebelægningen ud fra realtidsdata. Takket være den præcise beregning af ankomsttiden forkortes eller elimineres ventetiden ved rampen helt.

"Grundet den kraftige vækst inden for vejgodstransport frygter mange, at ventetiden ved ramperne skal blive endnu længere. Men faktisk kan man allerede i dag sagtens undgå ventetid ved rampen. Gennem en samkøring af de dynamiske data er det muligt for rampens driftsansvarlige og transportleverandørerne at afvikle processerne væsentligt mere effektivt og fleksibelt. "Nul ventetid" er først og fremmest et spørgsmål om at udnytte de tilgængelige teknologier", siger prof. dr. Victor Meier, der er rådgiver hos Cargoclix.

"Vi kan integrere stort set alle kundernes telematikudbydere ved hjælp af passende systemgrænseflader", forklarer Solutions Manager Andrea Di Domizio. Dermed er TIMOCOM den optimale synergipartner for Cargoclix: TIMOCOM leverer GPS-dataene, mens Cargoclix leverer et forbedret system til tidsvindue-management i form af systemet SLOT. Databeskyttelsen påvirkes ikke af dette, idet dataene udelukkende bruges til beregning af ETA-ankomsttidspunktet.

"Behovet for sikker datadeling i forbindelse med krav om øget  transparens inden for leverandørkæden vokser hele tiden", det er TIMOCOM manager Andrea Di Domizio helt sikker på. "Virksomhederne slipper for at bruge tid på at ringe rundt og sende e-mails, planlægningssikkerheden forbedres, og lastbilchaufførerne får mindre ventetid." Mange kendte virksomheder fra alle brancher anvender allerede SLOT-løsningen: Alle ordretagerne skal melde deres ankomst til rampen via SLOT.

Det tyske forbundskontor for godstransport slår i sin nyeste markedsanalyse fast, at chaufførerne inden for de seneste fem år har oplevet markant længere ventetider ved rampen. Denne situation ønskes løst fra begge sider: chaufførerne ønsker sig bedre organiserede arbejdsgange, mens rampernes driftsansvarlige udtrykker et behov for bindende og pålidelige tidsangivelser.

"I kraft af vores nye funktion som markedsplads skal vi være i stand til at samkøre diverse systemer, for på den måde at kunne stille vigtige informationer til rådighed for kunderne på det rigtige tidspunkt", fastslår Andrea Di Domizio. "Vi er glade for sammen med Cargolix at kunne tilbyde en løsning, der letter arbejdshverdagen og uden tvivl være standard inden for branchen i den nærmeste fremtid."  

TIMOCOM (hal A5/ stand 317/418) og Cargoclix (hal A3/stand 315/416) præsenterer den nye løsning til bekæmpelse af kø ved rampen på transport logistic messen 2019 i München (04. til 07. juni).

Download pressemeddelelse
Til toppen