Det seneste emne: 5 problemstillinger i forhold til udveksling af paller, forklaret af TimoComs advokat.

Foretrukne fremgangsmåder på tværs af Europa.

del på ...
25.01.2017

Erkrath, Tyskland, 25.01.2017 – lave fortjenstmarginer i kombination med højt tidspres er hverdagen for nutidens aktører inden for spedition og transport. Kommer der så pallegæld oveni, kan ordren hurtigt blive til en ren underskudsforretning. Alexander Oebel er advokat hos TimoCom, og sammenfatter her de fem største problemer i forbindelse med pallebytning.

del på ...

1. Skiftende kunder og skiftende krav
Problem: "Den ene kunde har brug for en komplet tom lastbil, mens den næste forventer pallebytning i form af tomme paller. Hvis jeg som ordremodtager skal have tomme returpaller med i lastbilen, optager de to eller tre pallepositioner i lastbilen, som jeg så ikke har til rådighed til andre kunder. Det er ikke muligt at udruste sin lastbil, så man kan imødekomme alle krav."
Tip: Spørg kunden, om virksomheden fører pallekonti og hvis ja, hos hvilken central. Du kan også købe brugte paller hos en forhandler af paller inden pålæsning. Brugte paller koster ikke mere end et par euro. Vær i den forbindelse opmærksom på: Hvis du senere bliver opkrævet betaling for manglende eller beskadigede paller, faktureres disse ofte med over 10 euro per palle.


2. Kortfristet planlægning
Problem:Transportordrene på spotmarkedet afgives yderst kortfristet. Ofte er lastbilen allerede på farten, inden detaljer som bytning af paller og lignende kan nå at blive afklaret. Bagefter går det op for ordretageren, at turen slet ikke har kunnet betale sig grundet f.eks. pallegæld."
Tip: Ved kortfristede ordrer skal du sørge for at få afklaret pallespørgsmålet med det samme, og ideelt set planlægge den efterfølgende tur derefter. Det er også muligt at aftale aflevering af pallerne på et senere tidspunkt. 


3. Regionale forskelle
Problem: "Pallebytning sker ikke per automatik, og er ikke gængs praksis i alle lande i Europa. I tvivlstilfælde er ikke kun sproget en barriere; det kan også være umuligt at følge striden retsligt til dørs."
Tip: Sørg derfor for at informere dig om de forskellige landes regler for af- og pålæsning, og tag hensyn til disse forhold i din planlægning.


4. En palle for en palle
Problem: "Mange aftalebetingelser er uklare i forhold til hvem der bære ansvaret og risikoen ved palleudveksling, særligt i forbindelse med palleafleveringen på aflæsningsstedet. De angivne forretningsbetingelser er ofte tvivlsomme set fra et retsligt synspunkt. Alligevel kvier mange sig ved at indlede en retssag, fordi de ikke vil risikere omkostninger."
Tip: I Tyskland har der længe været gjort brug af standardklausuler på dette område, og disse kan være nyttige i forbindelse med indgåelse af transportaftaler. De går under navnet "Bonner og Kölner Palettentausch“. Ifølge disse klausuler skal antallet af modtagne og returnerede paller altid anføres som en del af aftalen.  Dermed løber du som vognmand ingen risiko i tilfælde af manglende pallebytning, hvis det er tydeligt dokumenteret, at der ikke stod nogen returpaller klar til afhentning.
Aftaleklausulen Bonner Palettentausch er velegnet til f.eks. linjetransport, hvor fragtchaufføren altid tager de tomme paller fra aflæsningsstedet med tilbage til samme pålæsningssted.
Aftaleklausulen Kölner Palettentausch egner sig derimod bedre ved transportordrer med skiftende af- og pålæsningssteder. Her skal vognmanden selv stille paller til rådighed på pålæsningsstedet. På aflæsningsstedet får denne tomme paller med retur til videre brug.


5. Modregningsforbud
Problem: "Det er en udbredt misforståelse, at det skulle være juridisk fastlagt, at fragten altid først skal betales 100%. Selv i forhold til almene tyske eller østrigske speditionsbetingelser gælder dette princip kun i begrænset omfang. I virkelighedens verden er det gængs praksis at modregne fragtløn og modkrav."
Tip: Sørg altid for at få afklaret byttebetingelserne fra starten.  Spørg helt konkret ind til hvad der skal byttes og hvordan: Düsseldorf paller, EUR paller eller dyre gitterbokse? Bliv på forhånd enige om hvor ansvaret skal placeres, hvis bytningen ikke forløber som aftalt. Transparent dokumentation er alfa omega for gnidningsfrie ordreafviklinger. Palleseddel og følgeseddel skal derfor altid føres separat, ligesom du skal huske at tjekke, om det korrekte antal paller er anført, og om det fremgår tydeligt, hvem som har modtaget hvad fra hvem og hvor.

Til toppen

Jeg accepterer, at denne side benytter cookies til analyser, individualiseret indhold og reklamer. Læs mere her