-
Fragtbørsudbyderen udvider sin service med TimoCom to go, som henvender sig til dem, der er på farten
Hos TimoCom kan du nu også få lagt tilbud ind via telefonen
Düsseldorf, 1. august 2011. Efter at vores service, TimoCom to go, er blevet en succes i Europa, tilbyder TimoCom Soft- und Hardware GmbH fra 1. august 2011 brugerne af fragt- og laderumsbørsen TC Truck&Cargo® en yderst praktisk udvidelse: Ud over at indhente oplysninger om de aktuelle fragt- og laderumstilbud via mobiltelefonen, har kunderne nu også mulighed for at bede fagfolkene hos TimoCom om at lægge transporttilbud ind i børsen.
Mange fragtbørsbrugere kender situationen: Man er på farten og har brug for en egnet fragt, er under tidspres, men har ikke lige adgang til online-børsen. Netop i sådanne situationer kan TimoCom to go-servicen hjælpe kunderne videre. Ikke nok med, at de kan ringe op og få informationer om aktuelle fragt- og laderumstilbud, men de kan nu også få lagt aktuelle tilbud om ledig kapacitet ind i TC Truck&Cargo®. Også for denne service gælder samme hotlinenummer som hidtil: +49 211 88 26 88 26.
Indtastning af tilbud i børsen
Straks efter kundens henvendelse bliver tilbuddet lagt ind i børsen. Fordelen er her, at detaljerne omkring den tilbudte ledige kapacitet hurtigt bliver tilgængelige for alle potentielle forretningspartnere. For at kunne lægge tilbud ind skal medarbejderne hos TimoCom have de nødvendige informationer fra ordregiverne, som f.eks. den ønskede rute og en beskrivelse af køretøjet. Til verificering af data skal kunderne have lagt den pågældende e-mail-adresse ind i virksomhedens egen firmaprofil, TC Profile®, eller oplyse vores modersmålstalende eksperter herom under telefonsamtalen. Så sender vi en bekræftelse pr. e-mail med de registrerede data for den pågældende ordre.
Sikker kontrol af brugeren
For at TimoCom-kunder kan gøre brug af denne service, når de er på farten, kræves der visse ting, som skal sikre, at den strenge sikkerhedspolitik overholdes: Kunderne skal have deres TimoCom-ID og User-ID parat til identificering ved opringningen. De ringer på +49 211 88 26 88 26 fra deres autoriserede mobiltelefonnummer. Desuden skal de sørge for, at nummervisningen er aktiveret, og at mobilnummeret er registreret i TimoComs elektroniske branchehåndbog TC Profile®. Chief Representative Marcel Frings om den udvidede service: "Vi er glade for at kunne hjælpe vores kunder, når de er på farten, ved at lade vores fagfolk lægge transporttilbud ind i børsen. Vores medarbejdere er uddannede i at lægge tilbud ind på vegne af vores kunder. Takket være det omfattende identificeringsforløb, sikres det, at det virkelig drejer sig om en af vores godkendte kunder. Som altid tilbyder vi TimoCom to go på 24 europæiske sprog. Vi er således den eneste udbyder på markedet, der aktivt imødegår den nuværende mangel på ledig kapacitet."
-
Pressekontakt
Kontakt Presse
Tim Muke
Manager Corporate Communication
TimoCom Soft- und Hardware GmbH
In der Steele 2
DE-40599 Düsseldorf
+49 211 88 26 0+49 211 88 26 59 13
Social Sharing




